Der er ikke noget hyggeligere end en fyldt småkagedåse. Det er hurtigt. Det er holdbart. Og nemt at servere til eftermiddagskaffen eller uventede gæster.
Men ud over at være et sprødt indslag til kaffen er småkager eller bare små kager også et væsentligt element i dansk madkultur.
- Vi har faktisk bagt småkager siden middelalderen og har med tiden nydt dem til årets og livets højtider. Småkager har altid været den her lille, velsmagende, pudsige kage, som alle har kunnet bage, siger Bettina Buhl, der er madhistoriker i Madens Hus på Det Grønne Museum.
Hun har skrevet bogen "Danskernes småkager", hvor hun har samlet opskrifter fra de helt gamle kogebøger til krisetider i Danmark. Her får du en håndfuld af dem.
Pebernødder
Den lille hårde småkage er tit den, der ligger tilbage på julebordet. Men for flere hundrede år siden blev den spist hele året rundt, og børn fik lys i øjnene ved synet af pebernødden.
Stort set alle gamle kogebøger indeholder en eller flere opskrifter på pebernødder. Eller skrabekager som de hed, fortæller Bettina Buhl.
- Når madmor bagte syv kilos rugbrød på gården, var der ofte rester tilbage i dejtruget. Rugdejen blandede hun med honning og krydderier og fik ungerne til at trille. De små pebernødder blev bagt på eftervarmen og blev knasende sprøde, siger hun.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/pebernodder
Jødekager
Denne jødekage indeholder kun 100 gram puddersukker (farin), hvilket ikke er meget sukker i forhold til andre småkageopskrifter. Opskriften er nemlig en af de allerførste jødekager og stammer fra kogebogen ’Kogebog for mindre Husholdninger’ fra 1884.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/historiske-jodekager-fra-1800-tallet
Den er fra en tid, hvor det søde stads var dyrt, fordi vi måtte importere sukker fra andre lande. Til gengæld krydrede vi småkagerne med nelliker, kanel, kardemomme og allehånde. Da vi selv begyndte at dyrke roesukker, blev kagerne mere søde, og krydderierne forsvandt.
- Industrien har været hård ved vores småkager. For sammensætningen af krydderier gav en helt anden smag, end den sødhed vi nu fokuserer på, siger hun.
Navnet jødekage er ifølge madhistorikeren lidt af en gåde.
- Der er både teorier om, at jødekagerne blev bagt i de jødiske bagerier i København, og at krydderierne kanel og kardemomme, der blev drysset oven på, stammer fra det østlige køkken. Det er svært at sige, fortæller Bettina Buhl.
Chokoladekugler
Denne opskrift er fra et lille hæfte med titlen ’Kirsten Hüttemeier: Julemad, Knas og Bagning’ fra 1943 under Anden Verdenskrig. Hæftet skulle ses som en hjælp, fordi krigens fødevareknaphed gav udfordringer for husmødrene, der skulle forberede julen og det klassiske julebagværk.
- Tit blev hvedemelet skiftet ud med rug, byg eller havre. Ærtemel, brødskorper og grødrester røg også i småkagerne, siger Bettina Buhl.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/chokoladekugler-fra-2-verdenskrig
Lille Grethes brune kager
Efterkrigstiden hyldede kernefamilien, og den hjemmegående husmor havde nok at gøre. Men hun havde også behov for sociale arrangementer, og her var kaffeselskaber med andre kvinder lige sagen. Samtidig var det også en måde at vise sin kunnen i et køkken på.
- Hvis kagerne var særligt gode, kunne det være, at man greb blyant og papir og fik værtinden til at gennemgå opskriften. Kagerne fik navn efter ophavskvinden, hvilket var noget af en ære, siger Bettina Buhl.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/lille-grethes-brune-kager
Derfor navnet Lille Grethes brune kager.