Vidste du, at man kan lave en chokoladekage med kun to ingredienser?
Bare knus en håndfuld Oreo-kiks ned i en kop, hæld lidt mælk over og put blandingen i mikroovnen i fire minutter, så har du en lækker kage.
Eller... sådan ser det i hvert fald ud, hvis man følger YouTube-, Facebook- og Instagram-profilen 'Blossom', som står bag den berømte 'mugcake video'.
Klippet er et klassisk eksempel på fænomenet fake food hacks.
Eksperimentet kan nemlig ikke lade sig gøre, og i bedste fald efterlader det dig med spildte kiks og en beskidt kop med brændt mælk.
Ligesom mange andre falske foodhack-videoer har denne video fået millioner af visninger. Der er nemlig det med foodhacks, at de er svært fascinerende, for hvem vil ikke gerne lære at gøre tingene smartere, hurtigere og nemmere?
Problemet er så bare, at foodhack-videoerne kan være lidt for gode til at være sande. Visse af dem kan endda være direkte farlige at give sig i kast med.
I 2019 endte en engelsk kvinde på hospitalet, efter hun havde forsøgt at tilberede æg i en mikroovn på baggrund af en foodhackvideo.
Tidligere har profilen '5-Minute Crafts' har gjort sig bemærket med foodhacket 'bleached strawberries', der opfordrer brugere til at blege jordbær i blegemiddel.
- Fake food hacks er bageverdenens svar på fake news. I mange af dem bruges der flittigt mikroovne, og hvis man ikke ved, hvad man laver, kan hurtigt komme rigtig galt afsted derhjemme.
Udtalelsen kommer fra australske diætist Ann Reardon, som de seneste år har gjort sig bemærket på YouTube med kanalen 'How to cook that'.
Her tester hun en række forskellige foodhack-videoer, der er gået viralt. Hendes mål er at dokumentere, om de er sande eller falske, og én af dem, hun hurtigt har afsløret som svindel, er mikronovnskagen med Oreo-kiks og mælk.
Samtidig arbejder Ann Reardon også målrettet på at undersøge, hvem der står bag de mange de mange 'fake food news'.
Afsenderne er sjældent etablerede medier eller firmaer, men såkaldte 'content farms', som producerer algoritmevenlige videoer. Formålet er at skabe indtægt på de reklamer, som millioner af besøgende bliver eksponeret for i jagten på smarte tricks.
Svindelvideoer
Ann Reardon er ikke den eneste, der forsøger at bekæmpe de mange falske madvideoer, der florerer.
Medier som BBC og Wall Street Journal har gentagne gange bragt kritik af foodhack-klippene, der peger på, at de er misvisende og farlige. BBC-journalisten Chris Fox har endda selv afprøvet en række foodhacks for at dokumentere, hvor utroværdige de er.
Trods kritik bliver foodhack-profilerne hver måned ved med at sprede indhold på tjenester som Facebook og Instagram, hvor videoerne har millioner visninger.
Går man ind på Instagramprofilen '5-Minute Crafts' - den med de afblegede jordbær - skal man ikke scrolle længe, før man støder ind i nye klip, som er åbenlyst svindel.
I et klip vises der, hvordan man kan dyrke sine egne svampe blot ved at knuse en svamp i lidt kaffegrums. Et andet klip påstås det, at man sagtens kan hænge en plastikpose med vand over et bål med flammer og koge en fisk i vandet. Det kan man ikke.
Facebook: 'Vi ønsker at blande os så lidt som muligt'.
Trods misinformation har Instagram ingen planer om at blokere disse kanaler. Det fortæller Camila Nordsted, som er kommunikationskonsulent for Facebook, der også ejer Instagram.
- En af vores grundprincipper er at give folk en stemme. Det betyder, at vi grundlæggende ønsker at blande os så lidt som muligt, så folk kan sige, hvad de mener uden at spørge om lov først, og uden at vi skal gøre os til dommer over, hvad der er sandt eller falsk, siger Camilla Nordsted.
Er der tale om direkte farlige videoer vil man dog prøve at stoppe det, forklarer hun:
- Hvis der er indhold på vores platforme, der kan være farligt, så skal vi naturligvis kigge på det. Vi har over de seneste år oprustet vores sikkerhedsteam, der blandt andet har til opgave at opspore nye tendenser og adfærd, der kan være skadeligt.
Camilla Nordsted vurderer dog ikke de ovenævnte eksempler som værende farlige nok til at fjerne dem.
Nogle ville mene, at det kan virke som ansvarsfralæggelse, når I velvidende, at det er svindel, ikke arbejder proaktivt med at begrænse den falske information?
- Jeg er ikke enig i påstanden om ansvarsfralæggelse – tværtimod, supplerer Peter Münster, der er kommunikationschef hos Facebook i Norden.
- Over de seneste år har vi investeret milliarder af dollars i både at udvide vores teams og i at udvikle noget af den mest avancerede kunstige intelligens, så vi kan blive bedre og hurtigere til at finde og fjerne forbudt indhold allerede inden vores brugere rapporterer det til os.
DR har bedt foodhack-profilerne '5-Minute Craft' og 'Blossom' om at forholde sig til kritikken, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Hvis du har fået lyst til at lave kage i en kop - der rent faktisk fungerer - så prøv Micki Chengs: