Kender du ginger beer? Den sodavandslignende læskedrik, som er både sød og stærk, og som trods navnet normalt indeholder en relativt lav alkoholprocent.
Drikkens intense smag af ingefær fungerer perfekt i cocktails med rom i. Sodavanden smager dog også godt alene – for eksempel i selskab med krydret mad.
Det bedste ved ginger beer er dog, at du kan lave den selv.
En ginger beer adskiller sig nemlig fra mange andre sodavand, fordi den fremstilles ved fermentering, som kort fortalt er en gæring, som ændrer råvarens smag, konsistens, udseende og holdbarhed.
Fermentering er en tudsegammel konserveringsmetode, og selvom det for nogle kan lyde lige lovlig avanceret og madblogger-agtigt på den uoverskuelige måde, så er det ikke nødvendigvis svært at fermentere.
Især ikke, hvis man vælger sine begynderprojekter med omhu, fortæller fermenteringsekspert, Johanne Hvelplund, som er udviklingskonsulent for Hotel- og Restaurantskolen i København.
Her kan du læse hendes bud på tre oplagte fermenteringsprojekter, hvis man ikke har prøvet det før. Vi begynder selvfølgelig med ginger beer.
Ginger beer: Billig og boblende
- Fermentere betyder at gære, og når du laver din egen ginger beer, så skaber du selv en naturlig gæringsproces, som fremkalder både smag og bobler, fortæller Johanne Hvelplund, der kalder hjemmefermentering for "en meget billig fornøjelse".
I forhold til den ginger beer, du køber i butikkerne, vil en hjemmelavet ginger beer ikke bare være billigere, men også langt mere kompleks i smagen, forklarer hun.
- Og så er der det med hjemmelavet ginger beer, at det smager vidt forskelligt hver gang, du laver det, og på den måde er det ret sjovt at eksperimentere med.
Nedenfor kan du finde Johanne Hvelplunds præcise opskrift på ginger beer, men inden du går i gang, er der et par vigtige ting at huske på:
- Når man fermenterer, at det vigtigt at bruge friske ingredienser, så den ingefær du bruger må ikke være det mindste dårlig eller muggen, siger Johanne Hvelplund og fortsætter:
- Til gengæld er det afgørende, at din ingefær er økologisk. Der sidder nemlig flere særlige gærsvampe og bakterier på ingefærens skræl, som er nødvendige for fermenteringsprocessen. Køber man konventionelt dyrket ingefær, er man ikke sikker på et lige så godt og smagfuldt resultat.
Kimchi: Genial på hjemmelavede hotdogs
Et andet oplagt og populært begynder-fermenteringsprojekt er den delikate koreanske surkål kimchi.
I modsætningen til almindelig surkål, indeholder kimchi en form for chilipasta, som giver den smag og karakter. Det gør den perfekt i friske forårsruller, som fyld i en flæskestegssandwich eller som topping på en hotdog, fortæller Johanne Hvelplund.
En vigtig ingrediens, når man laver kimchi, er salt. Når man har fintsnittet sin kimchi, så "masserer" man den nemlig med salt.
- Når vi masserer - eller ælter salt ind i kålen, så trækker vi væsken - eller vandet - ud af kålen. Vand er nemlig lig med liv og risiko for, at dårlige bakterier fordærver kålen, i stedet for at de gode bakterier fermenterer kålen.
Selvom det kan lyde underligt, at man skal "massere sin kål", så er der en ganske særlig grund til, at dette er vigtigt.
- Når man laver kimchi, så sidder der en masse mælkesyrebakterier på kålen og på vores hænder. Det er netop disse mælkesyrebakterier, som i fermenteringsprocessen spiser det sukker, der er tilstede i kålen og danner mælkesyre. Denne proces er med til at konservere kålen og gøre den lækker og langtidsholdbar.
Hvis du gerne selv vil forsøge dig med kimchi, så finder du Johanne Hvelplunds nemme opskrift her:
Mælkekefir: Mælkedrikken over dem alle
Det sker jævnligt, at et eller andet nyt syrnet mælkeprodukt kommer på mode, og de seneste år har kefir eller mælkekefir været en ting.
Det smager nu også ret godt, mener Johanne Hvelplund.
- Den perler let på tungen og har en meget mere kompleks smag, som overgår mange andre surmælksprodukter, fortæller Johanne Hvelplund begejstret.
Mælkekefir er heldigvis også yderst nemt at lave selv.
I modsætning til de ovenstående projekter skal du dog bruge det, der hedder en mælkekefir-kultur, som du kan købe på nettet eller finde i en af de mange fermenteringsgrupper, der findes på Facebook.
- En mælkekefirkultur består af en bestemt form for bakterie- og gærkultur. Den ligner små hvide blomkålsknolde, og knoldene kan ærlig talt godt se lidt klistrede og ulækre ud, men man skal ikke skylle dem. De er ikke spor farlige eller beskidte, siger Johanne Hvelplund, som selv laver mælkekefir en gang om måneden.
Her kan du læse, hvordan du laver mælkekefir med succes. Bruger du fløde i stedet for mælk, kan du faktisk også lave din egen cremefraiche.