Kender du følelsen af at blive snydt af en opskrift?
På papiret - eller i browseren - ser den nem ud. Ingredienslisten virker overskuelig, og billedet af retten forførende. Men når du bikser retten sammen, bliver det bare ikke lige så lækkert, som du havde håbet på.
Tidsangivelsen er helt i skoven, smagen er tam, og selvom der burde være mad nok til fire personer, er der højst nok til at gøre to mennesker mætte.
Det er pænt irriterende, men svært at komme udenom med et internet, der svømmer over med opskrifter. Nogle er bare mere pålidelige end andre.
Heldigvis findes der også en lang række retter, som du næsten ikke kan mislykkes med. Det kan selvfølgelig godt ske, hvis du glemmer at skrue ned for varmen, måler forkert eller bytter om på råvarerne.
Men alligevel. Visse retter er altså okay idiotsikre - her kan du se et udvalg.
Kylling i karry: Den kulørte vinderret
Hvis der er en opskrift, som er populær i DR Mads opskriftsdatabase, så er det denne nemme kylling i karry. Hvis bare du steger kyllingen nok, så er du nærmest i mål.
Karry er et genialt krydderi, fordi det er et blandingskrydderi, som typisk indeholder koriander, spidskommen, muskat, ingefær og gurkemeje (gurkemeje giver karry den gule farve). Når du bruger karry, opnår du derfor hurtigt en nuanceret smag og en flot gul farve.
Tip: I denne opskrift bruges der mælk, men du kan også selv eksperimentere med kokosmælk eller fløde, så bliver retten endnu mere cremet i smagen.
Kartoffel- og porresuppe: Perfekt efterårsmad
Kartoffel- og porresuppe er en klassisk efterårs- og vintersuppe. Fra nu af og mange måneder frem kan du få billige danske kartofler og porrer i sæson, og de er oplagte at få brugt i så meget mad så muligt.
Hvis bare du holder dig til et par vigtige grundregler, er det nemt at lave en vellykket kartoffel- og porresuppe. Først og fremmest skal du skylle dine porrer grundigt, for porrer kan nemt gemme på jord og sand, der tilfører din suppe knas på den ufede måde.
Når du koger din suppe, så pas på med væskemængden. En tynd suppe er der ikke meget ved, så vær præcis, når du måler bouillonen op.
Det sidste råd handler om smagen. Kartofler og porrer smager nemlig ikke af så forfærdelig meget, så bruger du ikke bouillon eller undersalter du din mad, smager den ellers så lækre vintersuppe lidt som varmt kartoffelvand...
Tip: Når du laver suppe, så sæt gerne tid af til at lave god topping. Sprød bacon er en klassiker, men ristede svampe, nødder eller tofu kan bestemt også fungere, hvis gerne man vil undgå kød. Vi mennesker skal nemlig helst føle, vi har noget af tygge i, før vi føler os rigtig mætte.
Omelet: Oplagt til rester
Har du nogensinde lavet en omelet? Det er virkelig nemt, hvis bare du accepterer, at den ikke nødvendigvis skal ligne den i opskriften her. En omelet behøver ikke have en bestemt form for at smage godt.
Det geniale ved omelet er, at der er frit valg på alle hylder, når det gælder fyld. Du kan køre den helt simple stil med lidt ost, opgradere med hakket løg og tomat eller gå amok med ristede svampe, røget laks eller skinke.
Når man laver omelet, gælder der samme regel, som når man laver røræg: Skru ned for varmen og vær tålmodig. Hvis omeletten steges på lav temperatur, sikrer du nemlig, at den bliver fugtig indeni, og det er netop denne konsistens, der gør den værd at sætte tænderne i.
Tip: Hvis du synes, omeletten er svær at håndtere, så hæld et par spiseskeer med fløde i æggemassen. Det gør den lidt nemmere at arbejde med.
Frikadeller: Dem har din mor ikke monopol på
Frikadeller kan være delikate, og det er ingen videnskab at lave gode frikadeller, hvis man bare lige lægger en god 'løgstrategi'.
Grofthakkede løg i frikadellefars er nemlig ikke et hit. Det går ud over smag og forvandler dellerne til deciderede løgboller, hvis du er rigtig uheldig.
Så husk altid at riv løgene eller blend dem som i opskriften her, så kan det ikke gå helt galt.
Tip: Er du typen, der synes frikadeller er til den kedelige side, så kan du sagtens pifte dem op med friske krydderurter og lidt ost. Prøv for eksempel at tilsætte en håndfuld finthakket persille og l00 gram feta i farsen.
Spaghetti carbonara: Snasket klassiker
Hvis man er til bacon - eller pancetta, som italienernes svar på bacon hedder - så er det svært ikke at blive glad i låget over en portion carbonara.
Der er mange måder at lave den legendariske spaghettiret på, men hvis du følger denne simple opskrift fra James Price, så får du altså den helt rigtige cremede konsistens.
Når man koger pasta eller spaghetti, er det aldrig godt kun at stole på kogeanvisningen på posen. Så smag dig frem og husk at hælde vandet fra pastaen med det samme, når du synes, den har tilpas konsistens.
Tip: I en ægte italiensk carbonara skal der altid godt med friskkværnet peber på toppen. Det er et simpelt trick, men det bliver det ikke mindre godt af!