'Den er eminent': Vildtvoksende - og udskældt - plante topper lige nu

Mange sommerhusområder bugner af de store hybenbuske, der om sommeren bærer røde frugter og lyserøde roser på sig.

Jeg brugte dem som skyts, når vi legede krig i min barndom, og hvis der gik hul på dem, skulle man passe på, for kernerne kan give kløe. Derfor kan det være smart at bruge en tynd handske, når du skal fjerne kernerne fra hybenfrugten.

Nogle hybenarter er invasive, hvilket blandt andet betyder, at de vokser vildt og ukontrollerbart langs de danske kyster. Så selvom planten kan genere den øvrige natur og mennesker, hvor den vokser, er der heldigvis også et par gode, smagfulde ting, vi kan få ud af den invasive, kløende plante.

Selvom du ikke bør spise rå hyben, kan du både lave saft, sirup og chutney af de orangerøde bær. Hybenballets dronning er dog i min bog hybenmarmelade, der kan tage ethvert ostebord med storm.

Hybenfrugtens lidt krydrede, parfumerede smag skiller sig ud fra de klassiske søde bærmarmelader og går eminent til lidt tungere oste eller desserter.

Tip: Hvis du er heldig at finde en hybenbusk med blomst på, kan hybenrosens lyserøde blade også bruges som dekoration på en dessert eller give smag til hjemmelavet sirup, rosenvand eller saftevand.

Når jeg tænker på danske sommerfrugter, glemmer jeg ofte blommerne.

Det er synd, for blommer er et virkeligt godt supplement til de pærer og æbler, vi oftest kører ned i løbet af sensommeren og efteråret. Blommesæsonen er kort og boomer i august, så det er med at nyde de gule eller blålilla frugter, mens vi kan.

Den perfekte blomme er sød og let syrlig, mens kødet skal føles fast og saftigt at bide i. De smager fantastisk i frisk format, men man skal bestemt heller ikke undervurdere at bage dem eller lade dem stråle i en crumble. Faktisk kan en tur i ovnen trække endnu mere sødme og kraft ud af blommerne.

Tip: Vil du have følelsen af at forlænge blommesæsonen, kan du indkoge de modne blommer til en god marmelade. Du kan også råsylte dem med portvin eller rom, som er perfekte at have i baghånden, når du i løbet af efteråret mangler tilbehør til en kugle is. De syltede blommer kan opbevares i op til tre måneder i et syltetøjsglas.

De orangegule – ja, nærmest guldagtige – svampe, der er i sæson lige nu, er sammen med stort set alle de andre svampetyper noget, der altid kan få mit mundvand til at løbe.

Kantareller har en lidt skarp og bitter smag, når de ikke er tilberedt, men efter en tur på panden, bliver svampen virkeligt delikat, og den holder en mere fast konsistens end mange andre svampe.

Svampe er fyldt med umamismag, der får mig til at glemme kød og andre grøntsager. De bløde, brune størrelser må med glæde stjæle fokus på min tallerken.

De fleste slags svampe kommer til sin ret i en pastaret som denne svampecarbonara eller i en god svamperisotto. Hvis du har mod på at sylte dine svampe, kan du prøve at blande friske og syltede svampe for at sætte ekstra power på svampeglæden.

Når du skal klargøre kantareller – og svampe generelt – er det vigtigt at rense dem grundigt og forsigtigt og lade dem dryppe af på lidt køkkenrulle eller et rent viskestykke, inden du tilbereder dem.

Svampesæsonen strækker sig et godt stykke ind i efteråret, men er du vild med kantareller, er det nu, du skal slå til, for chancen for at finde friske kantareller daler allerede i det tidlige efterår.

Tip: Hvis svampene skal en tur på panden, så skru godt op for varmen og steg dem i lidt olie eller smør uden at vende dem for ofte. Hvis panden ikke er varm nok, kan de nemlig hurtigt komme til at koge i deres egen væske og blive vandede fremfor stegte.

Mange af os husker måske dunsten af varm makrelguf, der havde ligget og sumpet lidt for længe i madpakken.

Men det er synd, hvis det er det eneste, vi forbinder med makrellen, for det er faktisk en virkeligt delikat fisk – selv uden tomatsovs og mayonnaise.

Den friske makrel smager forrygende efter en tur på den varme grillrist, og hvis du serverer den med kogte kartofler eller en fyldig grøn salat til, har du et solidt måltid.

Min personlige favorit er at røre den kolde, røgede makrel op med finthakket rødløg, cremefraiche (eller hytteost) smagt til med citronsaft, salt og peber. Det smager himmelsk på et stykke ristet brød eller i en sandwich – hvis jeg da ikke allerede har guffet den røgede fisk i mig direkte fra skindet uden andet end en skive rugbrød under.

Det er der bestemt heller ingen skam i.

Tip: Makrellen, der lever på dybt vand om vinteren, søger ind mod de danske kyster i løbet af sommeren og frem til oktober, så for lystfiskerne er der fine chancer for selv at indfange sine egne makreller netop nu. Ellers kan man som oftest fange både røget og frisk makrel hos de fleste fiskehandlere.

Grønne bønner, der også går under det franske navn haricots verts, er på lige fod med andre typer bønner dejligt mættende og fyldige.

De grønne bønner, vi køber fra frost, kan være helt udmærkede, men du må ikke snyde dig selv for de friske nu, hvor de er i sæson.

Bønner er for det meste geniale til at give sprødhed og fylde i en ret, og i modsætning til andre typer bønner har de grønne en mere frisk og næsten ærteagtig smag.

Når du køber friske grønne bønner, skal spidsen og stilken skæres fra, hvorefter bønnerne kommes i kogende vand. Her skal de blancheres i fem minutter – hvis du holder vandet lige under kogepunktet, bevarer du flest muligt af de vitaminer og mineraler, der er i bønnerne.

Efter blanchering er de klar til servering, hvor de for eksempel gør sig godt som fyld i denne nudelsalat eller i en bønnesalat.

Du kan også tilberede dem som et alternativ til fritter i ovnen med hvidløg og olie, men pas på, de ikke bliver brankede.

Tip: Når du har blancheret dine bønner, så skyl dem i iskoldt vand. Så holder de bedre deres sprødhed og farve.