Hvad mener Haidar Ansari med, at man godt kan leve et voksent VVV-liv, uden at være voksen i sit følelsesliv? Hvorfor spiser Haidar ude to gange om dagen? Og hvordan ser man skønheden i angsten?
Haidar Ansari har aldrig lært at lave mad, betale b-skat, at have styr på boligen eller økonomien. Alligevel blev Haidar voksen i en meget tidlig alder. Som 11-årig ser han en blive stukket ned, som 13-årig sælger han kokain, han har siddet inde en fjerdedel af sit liv og som 18-årig afsoner han sin seneste dom i Vester Fængsel. Her bliver Haidars bedste samtalepartner blækket, og han skriver sin første digtsamling.
Hør Haidar fortælle om, hvordan man bliver voksen gennem arbejdet med sine følelser, og om hvordan det føles, at gå fra at være en dømt kriminel til at komme direkte ud i et voksen-arbejdsliv, hvor man har en stor offentlig stemme. For hvordan tilpasser man sig sådan et voksenliv, når man aldrig har lært hvordan?
Hør også Haidar fortælle om, hvordan det oprindelige manuskript til hans digtsamling forsvandt og aldrig blev fundet igen. Og om, hvordan man lærer at se angsten som noget smukt, når man hele sit liv har lært at gemme følelserne væk.
Vært: Cecilie Hother
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft
Musik: Nina Vadsholt
Redaktør: Andreas Jeppesen
Voksen eller kaos
Voksenlivet er fyldt med kaos, og der findes ingen manual. Hver uge får Cecilie Hother besøg af en kendt dansk voksen for at undersøge, hvordan andre voksne tackler kaos i deres liv. For Cecilies mission er at bevise, at der er ligeså mange måder at være voksen på, som der er voksne mennesker i verden. Én voksen ad gangen.
Send dine erfaringer til voksen@dr.dk