Mads' orange Lamborghini Aventador er opkaldt efter en legendarisk tyr i den spanske tyrefægterarena. Bilen har også opnået legendestatus, for den har kørt mere end en million kroner ind til velgørenhed. Marianne Benzon, direktør i Børnecancerfonden, var med i bilen, da den rundede millionen, og hendes fond har været den heldige modtager af pengene. Hun er gæst, og fortæller om, hvordan superbilerne gør en forskel for kræftsyge børn og deres familier.
Værter: Mads Peter Veiby og Jørgen Strøjer.
Gæst: Marianne Benzon.
Tilrettelægger: Diana Bach.
Redaktør: Jesper Langballe.
Store fede dyre biler
Hvordan er det at køre 412 km/t i en Bugatti Veyron? Hvorfor har Porsche en bil med tilnavnet Widowmaker? Hvilken Mercedes får en fløjtelyd, når sømmet trædes i bund? Mød to bilsamlere, en gæst og en ganske særlig bil. Mads Peter Veiby og Jørgen Strøjer nørder igennem og udveksler anekdoter.
Hver episode tager udgangspunkt i en af bilerne fra de to værters samlinger. De skiftende gæster bidrager med historier fra førersædet eller med unik viden om bilens baggrund og liv på asfalten.
Værter: Mads Peter Veiby og Jørgen Strøjer.
Tilrettelægger: Diana Bach.
Redaktør: Jesper Langballe.