I dagens programepisode spørger klummeskribent og radiovært, Anne Sophia Hermansen, Sofie, hvorfor unge ikke læser bøger. Til gengæld spørger Sofie Anne Sophia, hvornår man ved, at man er voksen. Det bliver til en samtale om, hvordan litteraturen kan hjælpe med at spotte "red flags" i potentielle kærlighedsinteresser og en ode til det kedelige og "normale" liv med hus og have.
Vært: Sofie Diemer.
Producer: Thea Egestrand.
Redaktør: Hanne Barslund.
Musik: Peter Sejersbøl.
Programansvarlig: Mette-Line Thorup.
Sofie og de nye tider
Baby-boomere, X, Y, Z og Alpha. Hvad betyder det at være fra forskellige generationer? Og hvorfor har vi så svært ved at tale sammen?
I denne serie giver Sofie, der er generation Z, en gæst mulighed for at stille et spørgsmål til ungdommen, og hun stiller selv et spørgsmål tilbage til gæsten, der repræsenterer en ældre generation.
Sofie prøver at få svar på noget af det, der skiller generationerne - for måske kan kløften fyldes med omsorg og en smule humor?