Hugo rejser nu i hemmelighed rundt i Europa for at dele hemmelige informationer. Men hans rejseaktiviteter gør, at danske, amerikanske og tyske efterretningstjenester begynder at holde øje med Hugo. Er Hugo hemmelig nazi-agent? Samtidig bliver situationen for de tyske jøder mere og mere kritisk. Hugo forsøger nu via hemmelige kanaler at redde jødiske flygtninge til neutrale lande. Men han kommer hurtigt til at sidde i nogle forfærdelige dilemmaer: Hvem kan det betale sig at redde? Og hvor skal de sendes hen?
Tilrettelæggelse: Louis Elsass Meyer og Mikkel Bøgeskov Andersson.
Klip og lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson.
Produceret for DR af MonoMono.
Min ven Hermann Göring
Historien om et umage venskab mellem en jøde fra det bedre borgerskab i København, Hugo Rothenberg, og så én af de værste krigsforbrydere i verdenshistorien, nazisten Hermann Göring. Hvad skete der, da Hugo Rothenberg, højest usædvanligt, fik tilladelse af selveste Göring til at rejse rundt i Nazityskland i et forsøg på at redde så mange jøder som muligt fra den visse død? Det er en historie fuld af dilemmaer og paradokser. Men mest af alt er det fortællingen om den lille mand, der pludselig må finde sit heltemod frem, fordi han ved en tilfældighed engang åbnede sin dør for en tysk pilot.
Produceret for DR af MonoMono.