En far går rundt i ruinerne med en pakke kiks i hånden. Dem skal hans børn have, når de bliver reddet ud af en sammenstyrtet bygning. Men børnene kommer aldrig ud.
Dødstallet efter de kraftige jordskælv i Tyrkiet og Syrien stiger hver dag. Og presset på Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vokser. Tyrkiet var slet ikke forberedt på katastrofen, lyder kritikken. For to årtier siden var det ellers et massivt jordskælv - og en efterfølgende økonomisk krise - der hjalp Erdogan til magten. Nu gentager historien sig, men denne gang er ansvaret hans. Så kan jordskælvet vælte Erdogan? Journalist på DR's udlandsredaktion, Steen Nørskov, fortæller om Erdogans problemer forud for forårets præsidentvalg.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
Genstart
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.