I midten af 30'erne stiller en musiker et simpelt og alligevel stort spørgsmål, der handler om lykke. Et spørgsmål som stadig runger den dag i dag - måske fordi ingen rigtig kender svaret. Musikeren hedder Karen Jønsson, og hun bliver en af mellemkrigsårenes populære stjerner i Danmark. Hun kæmper sig frem i en underholdningsindustri, der er domineret af mænd, og hvor kun ganske få kvinder opnår status som både komponister og musikere. Det skal dog vise sig at have en bagside. En bagside der handler om tidens moral, familiens forventninger og jazzparnasset, som hun alt sammen har imod sig. Hun drømmer stort, men ender med stækkede vinger. Uden Sidestykke dykker ned i historien om Karen Jønsson og sangen Hvorfor er lykken så lunefuld.
Vært og tilrettelægger: Naya Buric.
Redaktør: Kasper Christensen.
Indhold
- TitelTid
Uden Sidestykke
Du kan nynne dem i søvne. Men hvilke fortællinger og budskaber gemmer sig bag? Hver uge retter Naya Buric spotlyset mod en sang uden sidestykke og folder historien ud.
Vært og tilrettelægger: Naya Buric.
Redaktør: Kasper Christensen.