USLE Emil og Helin Erdem likviderer udtrykket forbudte lyster og døber det i stedet nuanceret lyster! For der er ikke noget, der er for skamfuldt eller forbudt, når det kommer til sex. Og vi får også sat en streg under, at du altså ikke er dårlig feminist, bare fordi du godt kan lide at blive domineret i sengen.
Som USLE Emil siger, hvis man ikke er så erfaren i at klatre, så kan det føles mere farligt. En lyst, der kan virke farlig eller tabuiseret, er rimming - anal oralsex. How to eat ass? Dét får du en udførlig guide til af selveste Thor Anton og Vitus fra Sex med P3 tv-episoden om rimming. Og så får vi også en vaskeægte læges ord for, at du ikke skal være bange for det med bakterier. Måske er det netop dét, at det er lidt forbudt, som gør det ekstra frækt. Det fede er, at uanset køn, så har vi alle sammen et røvhul, og måske er vi gået ind i en tid, hvor røvhullet har fået sin renæssance?
Vært: Maria Bülow Bach.
Producer: Frederik Birch.
Medvirkende:
USSEL
Helin Erdem
Anne-Mette Gluud Hjerrild, normkritisk læge
Thor Anton Dalsgaard og Vitus Müller, medvirkende i Sex med P3xTV 'Rimming'
SEX MED P3
Disclaimer: Dette program er meget eksplicit. Det kan virke stødende på nogen. Nu er du advaret.
I SEX MED P3 tager vi fat på alt inden for sex, krop, køn og grænser, og hvordan du får en fed oplevelse i sengen! Der er dømt 100% public service-garanti om alt fra blowjob-teknik til lokalisering af klitoris - en ny kostpyramide inden for seksuelt nørderi 2.0 - når Maria Bülow hver søndag aften taler om alt og tager dig gennem sexjunglen på den helt eksplicitte, rå, nysgerrige og nørdede måde.
Har du lyst til mere, kan du streame SEX MED P3 på DRTV.
Skriv til os, hvis du har forslag til sexemner på: s3xmedp3@dr.dk