Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning

Rigets tilstand

Underholdning14 episoderP3

Danmark er Europas hoved, og det hoved skal holdes koldt! I "Rigets tilstand" stikker dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, termometeret direkte ind i røvhagen Als, stiller en diagnose og udskriver to Panodiler og en rask gåtur ned ad Eftertænksomhedens Boulevard! God bedring!

14 episoder
  1. 17. okt 202433 min.

    D. 17. oktober for præcis 136 år siden modtog Thomas Edison patent for sin optage- og afspilningsmaskine. Da han lagde sig i sin seng den aften for 136 år siden, tænkte han på, hvilke mageløse kvantespring for menneskeheden hans nye teknologi ville bidrage til. Desværre levede han ikke længe nok til at høre denne udsendelse af Rigets tilstand, hvor dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, bl.a. konkluderer på fjerde og sidste kapitel af babyflodhestesirenen Moo Dengs tragiske bolleodyssé, samt videregiver en genial app-idé til den entreprenante 10-årige finance-bro, kvit og frit! Det er lidt noget med Duolingo møder Euroman, men så siger vi heller ikke mere!

  2. På denne dag, d. 16. oktober, for præcis 231 år siden, blev Dronningen af Frankrig, Marie Antoinette, henrettet efter en lidt uheldig omvendt plagiatsag. Folk sagde nemlig, at hun havde sagt noget om kager og købekraft, som hun faktisk slet ikke havde sagt. Men folkedomstolen mente uanset hvad, at hun havde haft det lidt for godt alligevel, og det måtte hun så betale prisen for. I dag taler man stadig meget om prisen på kager (især hvis man er vokset op vest for Valby), og især prisen på kager i hovedstadsområdet. I Rema 1000 på Hammerichsgade ved Vesterport i København kunne man f.eks. købe en wienerstang til 12 kroner i sidste uge, men hvis man sparer op til et bord på SØ, så begynder det altså at gøre lidt ondt i pengepungen. Og det er der mange indfødte københavnere, der ikke tænker over, når de tvinger de stakkels tilflyttere til at købe kager. Ville Marie Antoinette heller ikke have sagt: "Så køb dog en wienerstang, hvis du er så pisse sulten" i dag? Formentlig ikke! For der er vigtigere problemer, der må løses først! Og alle disse etiske tankespind tager dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, hul på i dag! Det inkluderer bl.a. fisine-trenden, Tadej Pogacars mortadella og selvfølgelig sagaen om Adam Prices nye hovedpine: Babyflodhesten Moo Deng, der i en ny bog beskriver, hvor svært det er at følge med Adams seksuelle appetit, når man bare er en lille babyflodhest, der ikke kan konsekvensberegne.

  3. For præcis 442 år siden, d. 15. oktober 1582, blev den gregorianske kalender indført af pave Gregor XIII. Den gregorianske kalender justerede for en fejl i den julianske kalender, der havde resulteret i en ophobning af skudårsminutter. Overgangen fra den julianske kalender til den gregorianske kalender har haft en enorm betydning for den Italienske fysiker Luigi (kendt som manden bag "mozzarellativitetsteorien"), som ville være blevet født d. 16. februar 1975, hvis vi havde fortsat med den julianske kalender, men som pga. den nuværende gregorianske kalender er født d. 29. februar 1975 og derfor kun netop har ramt puberteten med sine i alt 13 fødselsdage. Et faktum, der har plaget ham og lagt ham til last i skoletiden, men som nu, i disse "longevity"-tider, har vist sig at have sine fordele. Og det er netop denne fascinerende butterfly-effekt, dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, bl.a. ser nærmere på i dagens udsendelse. Jesper Buch ville nemlig have været Danmarks rigeste mand, hvis han ikke havde haft så forbandet meget empati. Dyk med ned i denne spændende historie om nordjyden, der på trods af sin store funktionsnedsættelse alligevel magtede at skabe et ydmygt liv for sig selv og sin familie, kun med hjælp af sit solide cirkelspark, knofedt og "cold canvas"-energi! Og selvfølgelig bliver der også vendt 6-7 andre ting. Så hold den lige stiv, ikk'?

  4. D. 14. oktober 1947 satte testpiloten Chuck Yeager sig ind i et Bell X-1-fly og besluttede, at denne dag skulle være dagen, hvor han ville bryde lydmuren. Med kompromisløs beslutsomhed og måske en teskefuld held lykkedes det ham at flyve hurtigere end lydens hastighed og dermed skrive sig ind i historiebøgerne. I dag, præcis 77 år senere, vil dine to værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, forsøge at bryde en anden mur - tavshedens mur! Det er nemlig på tide at tage den umulige snak om, hvorfor det er så svært for unge mænd at lade være med at lave en loge. Udover det vil dine værter også se på, hvilken ny virkelighed vi ser ind i nu, hvor Eminem skal være morfar, samt meget mere!

  5. Kammerater, vågn op! For hvor længe skal vi blive ved med at lukke øjnene for det åbenlyse vanvid, der hersker i dette samfund? Vi har hørt det igen og igen - den ene procent, der svømmer i rigdom, har ligeså meget som de fattigste 50 procent, der kæmper for blot at overleve. Men hvad er det, vi virkelig står over for? Er den rigeste ene procent, virkelig den ene procent, vi skal bekymre os om? Hør mig nu, sandheden er langt værre, end vi troede!

    Jesper Buch, en mand blandt de mægtigste, blev tvunget til at hyre et sikkerhedsfirma under Smukfest for at beskytte sig fra denne samfundets råddenskab! Han blev terroriseret, ikke af en horde, men af den lille, forpestede ene procent, der ikke tillader ham at eksistere i fred!

    Hør hans ord!

    "99% af alle, der kommer hen, er glade, skønne mennesker, som blot vil give en high-five. Men så er der den 1%, som bringer dårlig energi... Den 1%, som bliver til 10 personer over tre dage. I år eksisterede de ikke, takket være disse to herrer. For første gang i mange år har jeg haft en 'normal' festival som alle andre."

    Men hvordan i alverden kan vi tillade, at en mand som Jesper Buch, en mand der blot søger en smule fred, må lide under den forbandede ene procent? Hvordan kan vi se os selv i spejlet, når vi har vendt det blinde øje til hans lidelser i årevis? Er det virkelig et samfund, vi kan være stolte af - hvor den ene procent, der har arbejdet sig til toppen med flid, knofedt, en 80 timers arbejdsuge og en kick-ass attitude, ikke engang kan få lov til at nyde en festival uden at blive jagtet af en anden ene procent af slyngler?

    Dette er et symptom på et sygt samfund, og vi må rejse os i vrede! Hvor længe skal vi finde os i denne uretfærdighed? Hvor længe skal de, der har bygget deres helt egen succes op, blive jagtet og forfulgt af samfundets affald?

    Dette og mere vil dine værter i, Oliver Seppo og Thomas Bugge, afsløre i denne udsendelse af "Rigets Tilstand". Men én ting er klart: Vi må ikke længere tie stille! Hold fast, kammerater, og lad vreden vokse! Det her er ikke overstået!

  6. "Hemmelig psykologisk krigsplan afsløret: Rusland vil ramme Vesten med en "atompsykose"". Sådan lød overskriften på en artikel i DR Nyheder tidligere på ugen. Hvis man skal tro kilderne, planlægger Kreml at fremprovokere psykoser hos et udvalg af Vestens atomer, eksempelvis natrium og calcium. Udover at atomer er en vital del af den kritiske infrastruktur, peger eksperter også på, at selv hvis en minimal procentdel af atomer får psykoser, vil det lægge et enormt pres på den i forvejen meget pressede danske psykiatri. "Bare fordi atomer er meget små, tager det altså lige så lang tid at udrede dem - det kan faktisk tit tage længere tid! Se for eksempel på børn med ADHD - det kræver mange og tidskrævende observationer at kunne udelukke andre årsager til adfærden og stille en præcis diagnose. Manu Sareen er et godt eksempel på, hvor lang tid det faktisk kan tage. Vi må være helt sikre på, at atomerne rent faktisk har en psykose og ikke bare en livlig fantasi - ellers ender vi med at gøre dem en kæmpe bjørnetjeneste," udtaler Lars Løkke fra et leaset privatfly. Selvom han har frygteligt travlt med at gå cold canvas på verdens brændpunkter, finder han altid tid til at udtale sig om sundhedssektoren. "Det er et emne, der ligger mit hjerte meget nært," tilføjer han og skodder sin Røde Gauloises i en gulerodsmuffin. "Røde Gauloises er det, kokkene ryger," siger han, næsten som om han føler, at han behøver at forklare det - men det gør han ikke. Vi stoler på ham. Så for at opsummere: Afsløringer, skandaler, intriger og appropriation af spansk kulturarv præger, blandt meget andet, denne udsendelse. En dagsordensættende udsendelse, der som altid vil give genlyd på Borgen. Dine værter er som altid de to sandhedssøgende krydsermissiler, Oliver Seppo og Thomas Bugge.

  7. Noget har ændret sig i Danmark. Små ting, som let kunne affejes som bagateller, planter sig alligevel som en urovækkende fornemmelse i mellemgulvet. Hvorfor er rige unge begyndt at gå i fattige unges tøj? Hvorfor er der så meget modstand mod at forske i mandecyklussen? I det store hele fremtræder disse kuriøse tendenser blot som dråber af vand i den globale Marianergrav af presserende problemer. Men som det lille udslæt på venstre håndled, som, du var sikker på, bare var nikkelallergi, ofte viser sig at være spedalskhed, er disse let kløende historier et symptom på noget større: et samfund, der hurtigt er ved at erodere! Den ultimative indikation på, at vores lille kongeriges tektoniske plader er spændt til bristepunktet, var da nyhedspodcasten Genstart d. 8. september havde sat den tidligere rockstjerne og radiovært Simon Stefanski stævne med det store lærreds enfant terrible Ole Pornodal. Ole Pornodal, hvis enorme empati både er hans sværd og hans akilleshæl, blev helt uventet mødt af kritiske spørgsmål fra sin modpart, da han fremlagde sin teori om, at Putin, når alt kommer til alt, er en fornuftig og rationel mand, der kun invaderer det absolut nødvendige og ikke en tomme mere. Stemningen var mildest talt dårlig - men hvorfor? Ole Pornodal prøvede jo bare helt stilfærdigt at sige, at han selv er den lille dreng, der kan se, at kejseren ikke har noget tøj på, og at vi andre fuldstændigt har misforstået Putin, samt at vi har blæst hans invasion af Ukraine helt ud af proportioner. Ole Pornodal har tilmed lavet tv-serien 1864 og er derfor en autoritet, når det kommer til krigsanalyse. Så hvorfor udfordrer Simon Stefanski ham overhovedet? Stikker der noget under? For at komme til bunds i kontroversen må vi tilbage til Smukfest i 2011, hvor grobunden til den vipserede af betændte stikpiller, vi var vidne til den 8/9, blev lagt. Alt sammen i dette afsnit af Rigets Tilstand, med dine værter Oliver Seppo og Thomas Bugge. Hold den stiv!

  8. Bakken Domhügel i Erfurt var et religiøst samlingssted for germanske stammer allerede i den tidlige jernalder. Her praktiseredes ritualer, som vi i dag kun ved meget lidt om. Den 26. juli 1184 er Domhügel indhyllet i en permanent tåge, og midt i tågen ligger Domkirken. Kejser Heinrich VI har indkaldt adelige og biskopper for at diskutere forberedelserne til sin kampagne i Italien, hvor han vil gøre krav på den sicilianske krone gennem sit ægteskab med Constanza af Sicilien og derigennem øge Hohenstaufernes magt.

    Alt imens samfundets spidser i Domkirkens prægtigste sal mæsker sig i Neuer Wein, denne unge vin, der er så kendt for sin let perlende smag og som så ofte drikkes under vinhøsten, samt egnsretter som Zwiebelkuchen og Thüringer Klöße, begynder de trætte, aldrende gulvbrædder at give efter for det lystige selskabs vægt, og den enorme, underliggende latrins syrlige dampe, der blot få favne under gulvet venter tålmodigt på at kræve sin told. Med bævren hæver kejseren sit bæger for at udbringe en skål for den nært forestående udvidelse af imperiet. Men netop da splintres gulvet, og tres uskyldige bedsteborgere falder med tidens særlige gotiske dramatik mod deres eget brune inferno, hvor de snart ånder ud for sidste gang.

    På grund af de efterfølgende interne stridigheder i Det Tyske Kejserrige kan Kong Knud 6. fortsætte sin fars arbejde for selvstændiggørelsen af den danske kongemagt. I dag fortsætter vi i "Rigets Tilstand" hvor Kong Knud slap, og forsøger ydmygt at se verdens elendighed i et positivt perspektiv... for Danmark. Vi begynder ved begyndelsen... Casper. Kristendommens første testamente.

Du synes måske også godt om

  1. Serie13 episoder
    Underholdning

    Thomas og Oliver diskuterer de 1000 fedeste ting i verden

  2. Serie16 episoder
    Underholdning

    De to vigtigste ting i et godt liv er selvfølgelig god musik og at have de gode mennesker omkring sig. Derfor sørger Mo for, at du får den allerfriskeste hiphop og det bedste selskab i ørerne, når du tuner ind på P3 lørdag aften.

  3. Serie74 episoder
    Underholdning

    Fredagens største grin og et kæmpe skud serotonin lige i øregangen!

  4. Serie24 episoder
    Kultur

    Anders Lund Madsen indleder en 24 dages generobring af Julen

  5. Serie512 episoder
    Underholdning

    Sara Bro og tre store personligheder hjælper lytterne med deres dilemmaer

  6. Serie82 episoder
    Underholdning

    Vi fejrer livets små sejre og giver dig energi frem mod fyraften

  7. Serie125 episoder
    Underholdning

    Nikkie og Laila inviterer deres yndlingspersoner i studiet

  8. Serie3 episoder
    Sport

    Vær med, når vi quizzer i sportens største stjerner og vildeste øjeblikke.

  9. Serie12 episoder
    Underholdning

    Din hysteriske radioavis, hvor intet er for småt til at få lidt opmærksomhed. Fra de finurlige nyheder og mærkværdige trends til ugens skæve personhistorier - her serverer Nina og Clara dig for alt det, som andre medier har glemt at nævne. Hver søndag kan du se frem til to timers sjov med de af ugens oversete højdepunkter, du slet ikke vidste, du gik glip af. Nina og Clara kaster skarpe og ironiske blikke på ugen, og med hysteriske vinkler og spydige kommentarer er der garanti for, at du kan grine lidt af den ellers til tider grå og kedelige verden. Du kan derfor roligt så slå op i Hystadejournalen!

    Værter: Nina Pratt og Clara Underdahl.

    Producer: Frederik Birch.

  10. Serie1 episode
    Underholdning

    'Det vi skændes om' er programmet, hvor JoJo med et panel bestående af to kendte gæster, vender lytternes - og gæsternes - skænderier.

  11. Serie25 episoder
    Underholdning

    Danmarks bedste og mest musikalske musikquiz med Kenneth K.

  12. Serie18 episoder
    Underholdning

    Satirepodcast med Adnan, en ekstremt uprofessionel nyhedsvært, helt uden selvkontrol

  13. Serie5 episoder
    Underholdning

    Kathrine og et genialt panel hjælper dig ud af dine kattepiner

  14. Serie36 episoder
    Underholdning

    Velkommen til podcasten hvor din Shawarma smager ekstra godt

  15. Serie122 episoder
    Underholdning

    Huxi tager livtag med det hele, fra kamikaze-myrer til atomkrig

  16. Serie167 episoder
    Underholdning

    Kom af med din hemmelighed, løgn eller fortielse og lyt til andres

  17. Serie1 episode
    Kultur

    Underholdende Quiz om dansk børnekultur med Jacob Riising. Test dig selv og hinanden i klassikerne - fra Kaj, Andrea og Lille Per - til MGP, Onkel Reje og Krumme.

  18. Serie120 episoder
    Livsstil

    Anne Glad ser på sin gæsts forbrug af tid og penge, og hvilke værdier der ligger gemt der