I de tidlige morgentimer den 28. juni 1969 stormer politifolk homobaren The Stonewall Inn i New York. Det var ikke unormalt, at politiet troppede op og chikanerede homoseksuelle og transpersoner på baren, men denne gang slog barens gæster tilbage - de havde fået nok. Hændelserne startede en dominoeffekt, som skulle blive til den verdensomspændende fest og kampdag for LGBT+ personer, vi i dag kender som Priden. Hvad gæsterne på The Stonewall Inn ikke vidste, var at de lagde grundstenene til, at en ung person ved navn Sandra, 50 år senere, i et en fjern by ved navn Viborg, skulle blive én af de første til at gå ned ad gaden med regnbueflaget i hånden.
Medvirkende: Sandra Bach og Lars Henriksen.
Vært: Nina Rask.
Klip og tilrettelæggelse: Emil Riscaldini og Mads Bjørn.
Lyddesign: Frederik Ludwigs.
Redaktør: Ula Bach Hulgård.
Tak til William Abrahamsen, Michael Nord, Anders Larsen og Kasper Venning Kristensen.