Selv om det er med stort vemod, så er vi desværre nået til vejs ende. Det er blevet tid til den sidste episode af Dragcentralen, men frygt ej - der er stadig masser af glitter, fest og sproglige guldkorn på menuen. I dag har vi selv taget spørgsmålene med, så det kommer bl.a. til at handle om gode råd og dårlige tilbud. Vi tager også turen down memory lane og griner af highlights fra tidligere episoder. Der er ingen undskyldning for ikke at tage del i LA GRANDE FINALE. Så honey, pop en pagne og skål med os!
Værter: Karli Kuff, Annie Rection og Sascha Holiday.
Redaktion: Frederik Birch og Karen Albertsen.
Programansvarlig: Søren Bygbjerg.
Dragcentralen
Det er helt naturligt at tumle med livets store og små spørgsmål.
Nu kan du få svar på det hele - pakket ind i fjer, rhinsten og højt humør!
Der findes ingen dumme spørgsmål, kun forkerte svar, når Annie Rection, Karli Kuff og Sascha Holiday tager imod lytternes spørgsmål.