Kan man blande sig i sine veninders økonomi? Er det sandt, at gammel efterskole-kærlighed aldrig ruster, og skal man i så fald reagere på et super-like på Tinder fra sin ekskæreste? Skal man potentielt sætte et venskab over styr for at rykke på en gensidig tiltrækning?
Alt dette bliver vi sindssygt kloge på med dagens geniale panel - Kathrine har fornemt besøg af Adina Ren, Jesper Groth og Victor Lander, som alle kommer med brugbare råd og løsninger.
Alting løser sig! For det meste.
Alting løser sig
Man siger, at for mange kokke fordærver maden, men ikke når det kommer til kattepiner og problemer. Kathrine Abrahamsen samler et fuldstændigt genialt panel, som tager dine problemer under kærlig behandling. Her hersker ingen nærighed, hvad angår uddeling af egne erfaringer, og der gives glædeligt ved dørene med super konkrete løsninger til det du har brug for hjælp til.