Hvad gør man, når ens gode kammerat har kysset med pigen man er vild med? Må man flirte med en person, når man ved at de har en kæreste? Skal man tage chancen med sin ekskæreste igen eller skal man ryste livets pose, og tage ud og rejse?
Alt dette har dagens gæster en masse gode råd til. Kathrine har fornøjelsen af Cecilie Haugaard, Neel Rønholt og Andreas Jessen, som udgør et, intet mindre end, fantastisk hold gæster!
Alting løser sig! De fleste gange.
Alting løser sig
Man siger, at for mange kokke fordærver maden, men ikke når det kommer til kattepiner og problemer. Kathrine Abrahamsen samler et fuldstændigt genialt panel, som tager dine problemer under kærlig behandling. Her hersker ingen nærighed, hvad angår uddeling af egne erfaringer, og der gives glædeligt ved dørene med super konkrete løsninger til det du har brug for hjælp til.