Teatret er det uforudsetes kunst, og der er ikke to ens forestillinger. Men et teater er ikke en ufarlig arbejdsplads, og det har været tæt på at gå helt galt flere gange. Hvordan (og hvorfor) spiller man videre, når man har fået et vildfarent spyd i nakken?
Medvirkende: Journalist Thorkil Jacobsen og musikerne Henrik Goldschmidt og Nanna Hartmann Rasmussen.
Røverhistorier fra graven
Vi går bag scenetæppet på Det Kongelige Teater og ned til Kapellets slyngelstue. Her emmer det af venskaber, nerver, passion og misundelse - alt det der følger med, når man hver aften skal levere det sublime. Gennem 575 års anekdoter og røverhistorier får vi indblik i hvordan verdens ældste orkester er som arbejdsplads i dag.
Journalist Thorkil Jacobsen taler med musikerne Henrik Goldschmidt og Nanna Hartmann Rasmussen.