Oplev den verdensberømte cellist Daniel Müller-Schott i en aften dedikeret til russisk musik. Som et af aftenens højdepunkter vil Müller-Schott fortolke Sjostakovitjs hjertegribende cellokoncert nr. 1. Det er et af de mest kendte og elskede værker for cello og orkester. Komponeret i 1959 til cellisten Mstislav Rostropovich, er koncerten et mesterværk, der kombinerer dyb følsomhed, teknisk virtuositet og en stærk følelse af melankoli. Aftenen byder også på Glinkas spændende overture til "Ruslan og Ludmila" og Tjajkovskijs ungdommelige første symfoni.
Daniel Müller-Schott, cello.
Sønderjyllands Symfoniorkester.
Dirigent: Alevtina Lofte.
( - direkte fra Alsion, Sønderborg).
Vært: Klaus Møller-Jørgensen.
Indhold
- TitelTid
P2 Koncerten
Kom med på forreste række til de allerbedste klassiske koncerter fra ind- og udland. Vi sender unikke oplevelser med alt fra symfoniorkestre til kammermusik og kor, vores værter giver indblik i hvorfor netop aftenens koncert er værd at lægge ører til.