I starten af 90'erne er fronterne i dansk udlændingepolitik trukket hårdt op. Foragten, frygten og frustrationerne på begge fløje i folketinget får frit spil, da en gruppe udviste statsløse palæstinensere bosætter sig i Blågårds kirke i flere måneder og kræver særbehandling. Og stemningen bliver ikke bedre, da op mod 18.000 bosniere ansøger om asyl. Det udløser nemlig intet mindre end "Hadets dag i folketinget". Begge flygtningegrupper fik hver deres omdiskuterede særlov - men især den ene kaster stadig skygger over udlændingepolitikken i dag.
Vært: Abdel Aziz Mahmoud.
Manus og tilrettelæggelse: Oskar Bundgaard og Emil Rothstein-Christensen.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
Produceret af Filt CPH.
Verdens bedste lov
Verdens bedste lov stiller skarpt på udlændingelovgivningens brogede historie. Fra 1983 da et næsten enigt folketing, inklusive Venstre, Konservative og socialdemokraterne, vedtog dét, nogen kaldte "verdens mest menneskevenlige lov" - til i dag hvor næsten alle på Borgen er enige om at føre en af europas mest restriktive udlændingepolitikker og hvor ikke engang kvoteflygtninge lukkes ind længere.