2. Akt af Tamilsagen begynder da CDs formand Mimi Jakobsen ser Ninn-Hansen diskutere i TV. Her får han sagt nogen ting, der gør hende så rasende at hun får lagt de afgørende stemmer til en dommerundersøgelse af ham og hans ministerium. Og så begynder det store spil om hvis skuldrer aben skal placeres på.
Vært: Abdel Aziz Mahmoud.
Manus og tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
Produceret af Filt CPH.
Verdens bedste lov
Verdens bedste lov stiller skarpt på udlændingelovgivningens brogede historie. Fra 1983 da et næsten enigt folketing, inklusive Venstre, Konservative og socialdemokraterne, vedtog dét, nogen kaldte "verdens mest menneskevenlige lov" - til i dag hvor næsten alle på Borgen er enige om at føre en af europas mest restriktive udlændingepolitikker og hvor ikke engang kvoteflygtninge lukkes ind længere.