Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus. "I dag begynder Amerikas guldalder", siger han. Og med en kaskade af dekreter har han trukket USA ud af Paris-aftalen, forbudt indvandring, benådet og løsladt omkring 1500 tiltalte og dømte fra stormen på Kongressen d. 6. januar 2021 - genindført "freedom of speech" og afviklet censur, som han kalder det. Trump er tilbage i Det Hvide Hus for at fuldføre hvad, der ikke lykkedes i hans første periode - at stoppe, hvad han kalder USA's nedtur. Midlerne er barske - og hvor vil han føre USA, og verden, hen?
Gæster: Torsten Jansen, Mads Dalgaard Madsen og Ulrik Bie.
Vært: Steffen Gram.