Éric Zemmour har vendt op og ned på den franske valgkamp og lige nu ligger den kontroversielle forfatter, tv-debattør og ultranationalist på en delt 3. plads i målingerne. Stjerner og striber har mødt den skandaleombruste præsidentkandidat på vores franske roadtrip.
Hvorfor er Zemmour så fascineret af Jeanne d'Arc og andre franske klenodier? Og hvad er hans budskab til Danmark?
Deltagere: International korrespondent Stéphanie Surrugue, udlandsjournalist Lasse Engelbrecht og EU-korrespondent Ole Ryborg.
Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
Stjerner og striber
Gør udenrigspolitik great again! DR's udlandskorrespondenter graver sig ned i de helt store dramaer og nørder løs i detaljerne og persongallerierne. Nyt afsnit hver fredag + det løse - fordi vi elsker international politik!