Statsministeren havde indkaldt A-kæden af topdirektører til ekstraordinært møde omkring Trumps toldtrusler - så vi indkalder til ekstraordinær episode af Sorte tal. Fordi hvad var på dagsordenen? Hvordan forholdte de danske topdirektører sig ovenpå orienteringen? Er det stilhed før stormen - eller skal vi virkelig bare slå koldt vand i blodet? Og hvor mange kroner og øre drejer det sig om, skulle Trumps trusler blive til virkelighed? Få svar på alle dine spørgsmål lige her. Vært Ulrik Rosenkvist har hevet økonomikorrespondent Casper Schrøder i studiet kort efter haste-Trump-mødet.
Sorte tal
DR's podcast om de vigtigste danske virksomheder. Hver uge går Sorte tal bagom opkøb, økonomiske sværdslag, roterende svingdøre og de store danske virksomheders jagt på sorte tal. Sammen med fast gæst erhvervsjournalist og rådgiver Sune Aagaard, kommer vært Ulrik Rosenkvist tæt på toppen af dansk business - og hvad deres op- og nedture betyder for Danmark.