"Du er en typisk lillesøster!"
Sådan har folk altid sagt til Merete. Men hvor meget betyder det, hvilket nummer man er i søskendeflokken? Og hvad sker der, når relationerne ændres i løbet af livet, ved sygdom eller død?
Medvirkende: Merete Pryds Helle, forfatter. Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter.
Tilrettelæggelse: Diana Bach. Bettina Ohlsen. Merete Pryds Helle.
Klip og lyddesign: Sara Røjkjær Knudsen.
Indtaling: Carsten Nielsen
Redaktør: Hanne Barslund.
Søster - elsker, elsker ikke
Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle har altid følt, at hun stod i skyggen af sin berømte storesøster - at det var søsteren Jannie, der fik al opmærksomheden. Den følelse har siddet dybt i Merete siden barndommen, men hun har brug for at udfordre den. Derfor gør hun nu det, hun er bedst til: Hun skriver. Skriver om deres liv sammen. Og hun opsøger mennesker, der enten kendte dem begge eller har psykologisk indsigt:
"Man skal jo elske sine søskende. Men jeg elskede ikke min søster!"