Regeringen bruger de fleste af sine vågne timer på at håndtere situationen mellem USA, Grønland og Danmark. Trumps indsættelsestale er ventet med spænding, og Mette Frederiksen ser talen sammen med Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet. Kan de være lettede efterfølgende? Og hvad bliver afgørende for regeringen herfra? Analyse i dag, hvor vi også ringer til Jeppe Kofod, der var udenrigsminister sidst, Trump ville købe Grønland. Kan vi lære noget af dengang?
Endelig vender vi Moderaterne, for der er nyt i den sag, der i sommer kastede partiet ud i en voldsom krise. Er det ligefrem et punktum, der kan sættes?
Vært: Pia Glud Munksgaard.
Gæster: Elisabet Svane, politisk analytiker, Politiken, Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR, Jeppe Kofod, tidligere udenrigsminister, Tobias Leth Klinge, journalist, DR.
Tilrettelægger: Jonas Gulmann.
Slotsholmen
Få dansk politiks vigtigste historier. Kritiske interview med politikerne, landets bedste analytikere og DR's hold af politiske journalister i marken. I DR's politiske podcast, der lander klokken 16 alle tirsdage og fredage.