Oberst Charlotte Wetche sidder på Flyvestation Karup og følger med, som Taliban erobrer provins efter provins i Afghanistan i løbet af sommeren 2021. Da Kabul pludselig falder med lynets hast, bliver hun sendt afsted for at stå for den militære del af den danske evakuering fra Afghanistan.
Ambassadør Nathalia Feinberg er i Kabul, da Taliban rykker ind - og derfra bliver hendes altoverskyggende mission at få hendes afghanske kollegaer med ud af landet. Lis Rosenholm er ambassadør i Pakistan, og da hun foreslår, at man bruger Islamabad lufthavn som mellemlandingsstadion på vejen mod Danmark, bliver hun også en vigtig brink i den danske indsats.
Medvirkende:
Oberst Charlotte Wetche.
Daværende ambassadør til Afghanistan Nathalia Feinberg.
Daværende ambassadør til Pakistan Lis Rosenholm.
Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen.
Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
DR redaktør: Cecilie Tonnesen.
Produceret for DR af MonoMono.
Kvinder i krig
Danske kvinder har siden 1992 været sendt til krig og kampzoner i Irak, Afghanistan og på Balkan. Undervejs er de blevet mødt med skepsis, ikke bare i Forsvaret, men også fra resten af samfundet. Mange kvinder har aldrig før fortalt om deres tid i uniformen. Nogle har ikke følt, at man ville høre deres erfaringer. Andre har haft svært ved at tale om det. Men her fortæller de om kamp, kammeratskab, og hvordan kvindeligheden træder frem i krigszoner.
Produceret for DR af MonoMono.