På Mirwais hospitalet i Kandahar kan man time for time følge med i den intensiverede krig, i antallet af indlæggelser og lig der kommer ind med krigsskader. Hele og halve familier der var ramt af vejsidebomber og soldater der var faldet i kamp. Vi møder en bedstemor ved navn Løvemor, der våger over sit sårede barnebarn, der kom til at lege med en bombe. Løvemor fordømmer vesten og deres krig, men er parat til at gribe til våben mod taleban. Lægen på hospitalet fortæller, at han selv så op til taleban som ung mand, men han tog en uddannelse, og nu behandler han deres ofre.
Tilrettelæggelse: Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
Produceret for DR af Filt Cph.
De efterladte
Kort før taleban tog magten i Afghanistan, rejste Nanna Muus Steffensen og Mikkel Rønnau rundt i landet for at komme helt tæt på det afghanske folk. I serien møder du den unge soldat på frontlinjen i klipklapper der ikke tror på fred i sin levetid, lægen der var tæt på selv at blive talebaner men i stedet valgte at behandle krigens ofre, kunstneren i byen, der så sine venner dø og valgte leve fuldt ud hver dag, og mange flere.
Produceret for DR af Filt Cph.