En ny generation er vokset op siden krigen i Bosnien sluttede for 20 år siden. En generation af børn og unge, der er vokset op med Facebook, smartphones og regelmæssig skolegang og som ikke selv kan huske noget fra krigen. Men de mærker dens efterdønninger blandt andet i skolesystemet, hvor børnene er delt op efter etnicitet. Marie Hougaard og Claus Pilehave undersøger forsoningens vilkår i Bosnien efter 20 år med fred.
Medvirkende: Dragi Sestic; grundlægger af Mostar Sevdah Reunion, Selma Bukovica Gundersen; ph.d. Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, Gordana Anicic; medarbejder Nansen Dialogue Center, Valentina Mindoljevic; rektor United World College Mostar, Elvedin Nezirovic; leder Pavarotti Music Center; Orhan Mazlo; grundlægger Mostar Rock School, David; gymnasieelev UWC, Hana; gymnasieelev UWC, Lamija; matematiklærer Mostar.
(Sendt første gang 26. november 2015).
Balkans knuste hjerte
Krigen på Balkan har nu været slut i mere end 20 år, og de gamle fjender bor dør om dør. Men hvordan forsoner man sig med mennesker, der har dræbt ens venner og familie?