VIDEO Dansk kvinde vandt ironman i København

Den danske atlet Michelle Vesterby vandt kvindernes ironman med 9 timer og 19 sekunder.

Ironman er en konkurrence, hvor deltagerne først skal svømme 3,8 kilometer, derefter skal de cykle 180 kilometer, og til sidst skal de løbe et maratonløb.

Søndag blev der holdt ironman i København med 3400 deltagere, og konkurrencen var verdens største ironman i år.

Blandt kvinderne vandt danskeren Michelle Vesterby. Hun kom i mål på 9 timer og 19 sekunder.

Michelle Vesterby har vundet før

Michelle Vesterby vandt også ironman i København for to år siden.

Hos herrerne vandt spanieren Pedro Jose Bastida Andujar med tiden otte timer 33 minutter og 25 sekunder.

Danskerne Lars Peter Bloch og Lars Dyrholm kom i mål som nummer to og nummer tre.

Ovenfor kan du se en video, hvor Michelle Vesterby kommer i mål som nummer et.