Vi bliver vredere og vredere i trafikken

Flere og flere danskere bliver udsat for råb og trusler i trafikken. Det viser en undersøgelse.

Hvis man er træt og stresset, kan man lettere blive vred i trafikken, siger en psykolog. Arkivfoto. (Foto: © Yellow Dog Productions, Getty Images)

Flere danskere oplever at blive vrede på deres medtrafikanter. Og flere danskere bliver udsat for andre medtrafikanters vrede.

Faktisk har hver tredje dansker været udsat for vejvrede. For 10 år siden var tallet kun 24 procent ifølge Det Kriminalpræventive Råd.

Det viser en undersøgelse fra Epinion, som er lavet for Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU.

Psykolog: Vejvrede kan skyldes stress og træthed

En stresset hverdag kan være en af årsagerne til mere vejvrede. Det siger Thomas Markersen, som er psykolog.

- Hvis vi er stressede og trætte, så er det første, der lukker ned, vores frontallapper, siger han.

- Impulskontrollen ryger lidt, når man er træt. Så bliver vi impulsive og lidt urimelige. Bander og den slags, siger Thomas Markersen.

Mænd bliver mere vrede

Undersøgelsen viser, at både kvinder og mænd bliver vrede i trafikken. Men det sker oftere for mænd.

- Når man som mand ikke får spillet nok fodbold eller lavet nok vilde ting, kan man godt komme til at kede sig, siger Thomas Markersen.

- Så bliver bilen en mulighed for at udtrykke noget vrede og kraft, som man ikke kan gøre på revisorkontoret eller i supermarkedet, siger han.

Herunder kan du se tre gode råd, som kan give dig mere overskud i trafikken.