Ban Ki-moon er FN's generalsekretær og har inviteret alle verdens lande til at møde op i New York i dag, fredag den 22. april
Over 165 lande deltager, og 60 stats- og regeringschefer har meldt deres ankomst.
På mødet skal stats- og regeringschefer underskrive aftalen fra klimatopmødet COP21 i Paris i december.
Målet handler om global opvarmning
I Paris lykkedes det for første gang at få alle lande til at anerkende klima-problemerne og forpligte sig til at hjælpe.
Målet med aftalen fra Paris er blandt andet at holde den globale opvarmning under 2 grader og helst 1,5 grader.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) skriver ikke under på aftalen i dag. Han sender i stedet klima- og energiminister, Lars Chr. Lilleholt (Venstre), som skriver under for Danmark.
/ritzau/