VIDEO Norge vinder EM i håndbold

Norge vandt søndag EM i håndbold for kvinder for syvende gang.

I videoen kan du se klip fra finale-kampen, som blev holdt i Sverige.

Norge og Holland var søndag i finalen ved EM i håndbold for kvinder.

Norge vandt kampen med 30-29 og vandt dermed EM.

Det er syvende gang, at Norge vinder EM i håndbold for kvinder.

Holland vinder sin første medalje

Den norske håndspiller Nora Mørk scorede mange mål i kampen og blev topscorer ved EM foran danske Stine Jørgensen.

Selv om Holland tabte finalen, kunne holdet glæde sig over sølvmedaljen.

Det er nemlig første gang, at Holland vinder en medalje ved EM i håndbold for kvinder.

Danmark blev nummer fire

Danmark spillede søndag om bronzemedaljen mod Frankrig.

Desværre havde den franske målmand godt styr på de danske angribere, og Frankrig vandt 25-22.

Dermed sluttede Danmark som nummer fire ved EM, og det er den bedste EM-placering siden fjerdepladsen i 2010.

I videoen ovenfor kan du se klip fra finalekampen.

/ritzau/