VIDEO Kronprinsparret besøger Færøerne

Torsdag besøger kronprinsparret Færøerne sammen med deres børn. Her har de blandt andet set en roklub og øernes landsstyre.

Når det er sommer i Danmark, besøger de kongelige forskellige steder i det danske kongerige. I disse dage besøger kronprins Frederik Færøerne sammen med sin familie.

Familien ankom med skib til Tórshavn torsdag. Først kom kronprins Frederik og den yngste søn Vincent, og efter dem kom kronprinsesse Mary med parrets to døtre, prinsesse Isabella og Josephine samt deres ældste søn, Christian.

Hele familien var klædt i farverige færøske nationaldragter.

Royalt besøg binder Færøerne og Danmark sammen

Aksel V. Johannesen er lagmand på Færøerne. Han tog imod kronprinsparret og deres børn på havnen. Han holdt også en tale.

- Deres besøg er med til at styrke de bånd, der knytter Danmark og Færøerne sammen. Vore lande og vore folk, sagde Aksel V. Johannesen i sin tale.

Efter talen besøgte kronprinsparret og deres børn en traditionel færøsk kaproning-klub og øens landsstyre. Kronprinsfamilien rejser hjem til Danmark på søndag.

Øverst i artiklen kan du se en video fra kronprinsfamiliens besøg på Færøerne.