I juni 2016 stemte Storbritannien for at forlade EU. Udmeldelsen kaldes brexit. Storbritannien og EU har i lang tid forhandlet om, hvordan Storbritannien skal forlade EU.
Den 14. november blev Storbritannien og EU enige om en såkaldt skilsmisse-aftale. Men skilsmisse-aftalen skal også godkendes i det britiske parlament.
Det britiske parlament skulle have stemt om skilsmisse-aftalen tirsdag, men mandag aflyste premierminister Theresa May afstemningen.
Regeringen ville tabe afstemning
Theresa May aflyser afstemningen, fordi hun ved, at regeringen ville tabe afstemningen. Tre oppositionspartier har nemlig sagt, at de vil stemme nej, og flere af Theresa Mays egne partifæller er imod aftalen.
Modstandere af skilsmisse-aftalen mener, at Storbritannien risikerer ikke at kunne komme fri af EU's toldregler og derved får svært ved at lave handelsaftaler med andre lande.
Theresa May siger, at hun nu vil forsøge at få ændret skilsmisseaftalen. Briterne forlader efter planen EU den 29. marts 2019.
Ovenfor kan du se en video, hvor Theresa May siger, at afstemningen er udskudt.