Sverige vil stramme flygtninge-politikken og gøre det sværere at få familie-sammenføring, siger Sveriges statsminister, Stefan Löfven, på et pressemøde tirsdag eftermiddag.
- Vi skal have en human flygtningepolitik, det er vigtigt, siger Stefan Löfven.
- Men vi har efter sommer set så stor en stigning i antallet af flygtninge, så vi må handle.
Der kommer nye regler til flygtninge
Ifølge Aftonbladet er der den seneste uge kommet over 8000 asylansøgere til Sverige.
Sveriges regering vil også indføre midlertidig opholdstilladelse for alle flygtninge, undtagen kvoteflygtninge. De børn og familier, der er registreret i Sverige før de nye regler, er undtaget.
Der skal også indføres identitetskontrol i Sveriges offentlige transportmidler. Stefan Löfven håber, at de nye regler kan træde i kraft senest i april.