Sverige blev ramt af 100.000 hackerangreb i 2016

Svensk tv siger, at myndighederne sidste år oplevede over 100.000 angreb fra udenlandske hackere.

Udenlandske hackere angriber i gennemsnit svenske mål 10.000 gange om måneden, siger svensk forsvar. (arkivfoto) (Foto: © Simon Læssøe, Scanpix)

Sidste år var der over 100.000 hackerangreb mod Sverige fra udlandet.

Det fortæller svensk tv, som har talt med det svenske forsvar.

Det er første gang, at det svenske forsvar fortæller om hacker-angreb.

Det er svært at beskytte sig

Fredrik Wallin er talsmand for den del af det svenske forsvar, som registrerer angreb.

Han siger til svensk tv, at svensk forsvar i gennemsnit opdager 10.000 angreb om måneden fra statslige udenlandske angribere.

- Det er utrolig svært at beskytte sig mod angrebene, siger Frederik Wallin.

Angriberne er meget professionelle

Svensk forsvar siger, at der er sket en stor stigning i angreb, og at angriberne er meget professionelle.

Forsvaret vil ikke sige præcis, hvem der er blevet angrebet.

Men det er blandt andet svenske myndigheder, statslige selskaber og forsknings- og forsvarsindustrien, som har været udsat for angreb.

/ritzau/TT