Michael Fallon har været Storbritanniens forsvarsminister i 3,5 år. Men onsdag sagde han, at han træder tilbage som forsvarsminister.
Ifølge Michael Fallon har han ikke levet op til de standarder, man forventer af en minister.
Michael Fallon har nemlig indrømmet, at han tilbage i 2002 rørte ved en kvindelig journalists knæ under en middag.
Journalisten forstår ikke forsvarsministerens valg
Den kvindelige journalist hedder Julia Hartley-Brewers, og Michael Fallon har givet hende en undskyldning.
Julia Hartley-Brewers forstår dog slet ikke, at Michael Fallon træder tilbage på grund af det.
Hun siger, at det skete for 15 år siden, og at hun ikke havde et problem med det.
Flere politikere har opført sig upassende
Den seneste tid er der kommet et stort fokus på seksuelle krænkelser i det britiske parlament.
I sidste uge kom det frem, at Storbritanniens handelsminister, Mark Garnier, bad sin daværende sekretær om at købe to vibratorer i en sexshop.
Theresa May er Storbritanniens premierminister. Hun har sagt, at der er brug for at ændre kulturen i det britiske parlament, og politikere skal være opmærksomme på deres opførsel.