Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes i dag med Jean-Claude Juncker, som er formand for Europa-Kommissionen.
Med til mødet er også formanden for Det Europæiske Råd, som hedder Donald Tusk.
De skal tale om Danmarks fremtid i EU, efter at danskerne 3. december stemte nej til af afskaffe retsforbeholdet.
Usikkerhed om Europol
Ole Ryborg skriver om EU for DR Nyheder.
Han siger, at Lars Løkke Rasmussen vil undersøge, om Danmark på trods af nej'et stadig kan få lov til at være med i Europol.
Europol er EU-landenes fælles politisamarbejde.
Ole Ryborg: EU er ligeglade
EU's top-ledelse har indtil nu været meget tavs, når det gælder Danmarks muligheder for fortsat at være med i Europol.
Derfor skal statsministeren skal ikke forvente, at der kommer en afklaring i dag. Det siger Ole Ryborg.
Ifølge Ole Ryborg er EU ikke så optagede af, om Danmark fortsætter i EU eller ej. De mener, at det er et problem, som Danmark selv har skabt.
Hvad er Europol?
- •
Europol er et fælles politisamarbejde mellem EUs lande.
- •
På mere simpelt dansk betyder det, at politistyrkerne i de 28 EU-lande samarbejder om at fange forbrydere, der bevæger sig på tværs af EU's grænser.
- •
Det drejer sig for eksempel om tyvebander, narkotikasmugling, internetkriminalitet og meget andet.