Under valgkampen udtalte Donald Trump blandt andet, at kvinder skal kunne straffes, hvis de får en ulovlig abort, og at kvinder kun må få en abort, hvis de er blevet gravide efter en voldtægt.
En af de første ting, Donald Trump har gjort som præsident, er at underskrive en lov. Den forbyder internationale organisationer at få støtte fra USA, hvis de udfører aborter eller giver information om aborter i udviklingslande.
USA er det land i verden, der giver mest økonomisk støtte til udviklingslande, og det er nogle af de penge, der er tale om.
Forbuddet får kritik
Flere organisationer kritiserer forbuddet. Blandt andet organisationerne Planned Parenthood og Marie Stopes International.
De forventer, at flere aborter fremover vil foregå med farligere metoder.
De er også bange for, at forbuddet også vil påvirke organisationer, der arbejder med hiv, aids og dødelighed blandt mødre.
"Millioner af kvinder vil blive ramt"
Også organisationen Sex og Samfund i Danmark kritiserer forbuddet.
Organisationen har startet en indsamling til andre organisationer, der nu risikerer at miste økonomisk støtte fra USA.
- Millioner af piger, kvinder og familier i udviklingslande vil blive ramt af dette, siger Tania Dethlefsen, der er vicegeneralsekretær i organisationen Sex og Samfund i Danmark.
Om loven
- •
Loven forbyder internationale organisationer at rådgive om abort, hvis de vil have økonomisk støtte fra USA.
- •
Den blev først gang indført af præsident Ronald Reagan. Siden er loven flere gange blevet afskaffet og genindført.
- •
Den seneste præsident, der afskaffede loven, var præsident Obama.