Tirsdag den 6. november er der midtvejsvalg i USA.
Derfor holder Donald Trump vælgermøder forskellige steder i landet.
Men nu har flere amerikanske musikere forbudt, at deres musik bliver brugt ved Donald Trumps vælgermøder. De vil nemlig ikke forbindes med hans politik.
Rihannas sang blev brugt til vælgermøde
Sangerinden Rihanna har netop bedt om, at Donald Trump ikke bruger hendes musik. Det sker, efter Philip Rucker fra Washington Post har beskrevet et af Trumps vælgermøder på Twitter.
- Lige nu gjalder Rihannas 'Don't Stop the Music' i Chattanooga, mens hjælpere kaster Trump-t-shirts ud til publikum, ligesom ved en fodboldkamp. Folk er ellevilde, skrev han blandt andet på Twitter.
Derefter bad Rihanna om, at hendes musik ikke længere bliver brugt til Donald Trumps vælgermøder. Det skriver det amerikanske musikmagasin Billboard.
Disse musikere har bedt om, at Trump ikke bruger deres musik
- •
Adele
- •
Pharrell Williams
- •
Prince
- •
The Rolling Stones
- •
Neil Young
- •
R.E.M.
- •
Aerosmith
- •
Elton John
- •
Queen
- •
George Harrison
- •
Rihanna Kilder: Billboard, BT