Mennesker, der er blevet ammet som små, har en højere intelligens og tjener mere som voksne, viser en stor undersøgelse.
Forskere fra Pelotas Universitet i Brasilien har lavet en undersøgelse af modermælkens betydning for børns udvikling.
I undersøgelsen deltog 3500 mennesker, fra de var nyfødte, til de blev 30 år.
Undersøgelsen viste, at de børn, som blev ammet som små, har en højere intelligens og tjener mere som voksne.
Mælken er vigtigere end moderens baggrund
Undersøgelsen viste også, at moderens sociale og økonomiske situation ikke har særlig stor betydning for den gode effekt af amning:
- Det unikke ved undersøgelsen er, at amning ikke er mere udbredt blandt højtuddannede kvinder eller kvinder med høj indkomst, siger Bernardo Lessa Horta.
Han er forsker og har været med til at lave undersøgelsen. Han siger også, at amning var fordelt på tværs af sociale klasser.
Fedt i mælken er godt for hjernen
Undersøgelsen viste også, at jo længere tid et barn bliver ammet (op til 12 måneder), jo bedre er det for barnet, skriver forskerne.
Mælkens gode effekt på intelligensen hænger nok sammen med, at der i modermælk er en fedtsyre, som er god for hjernens udvikling, siger Bernardo Lessa Horta.
Undersøgelsens resultater er blevet trykt i det medicinske tidsskrift The Lancet.
ritzau/AFP