Gerningsmænd i Bruxelles er identificeret som to brødre

To af gerningsmændene bag bomberne i lufthavnen i Bruxelles er blevet identificeret, skriver et belgisk medie.

Lufthavnen i Bruxelles efter eksplosionerne tirsdag morgen. (Foto: © Laurent Dubrule, Scanpix)

To af de personer, man regner med stod bag selvmords-bomberne i lufthavnen i Bruxelles tirsdag morgen, er nu blevet identificeret.

Ifølge den belgiske statslige tv-station RTBF er personerne to brødre, som i forvejen var eftersøgt at politiet.

Den ene af brødrene havde nemlig brugt et falsk navn og lejet en lejlighed i Bruxelles, som politiet undersøgte i sidste uge.

Her fandt politiet et flag fra Islamisk Stat og fingeraftryk fra den eftersøgte Salah Abdeslam, der menes at være en af gerningsmændene fra angrebet i Paris.

Gerningsmænd tog en taxa

Kort efter eksplosionerne i lufthavnen kontaktede en taxachauffør politiet. Han havde nemlig lige kørt tre mænd til lufthavnen, skriver den belgiske tv-station VRT.

Taxa-chaufføren havde lagt mærke til, at mændene ikke ville have hjælp til at bære deres kufferter. Zaventems borgmester siger til AFP, at bomberne var i mændenes kufferter.

Det er angiveligt chaufførens tip, der har hjulpet politiet med at finde frem til mændenes lejlighed.

Bomberne indeholdt søm

Angrebene i lufthavnen og på metro-stationen dræbte mindst 34 personer og sårede flere end 200.

Læge Marc Decramer er med til at behandle ofrene. Han siger, at bomberne indeholdt søm, skriver mediet Al Jazeera.

- Lige i øjeblikket behandler vi 11 ofre, flere af dem er alvorligt sårede, siger han.

- Vi behandler dem for brækkede lemmer, brandskader og dybe rifter. Rifterne er resultatet af glasskår fra eksplosionerne og søm, der var placeret inde i bomberne, siger lægen.

Lægen Guy Borgers fortæller om sømmene i bomberne:

/ritzau/dpa/DR Nyheder