Den nye regering i Ukraine lukker en særlig, frygtet politistyrke. Man mener, at betjentene dræbte mange demonstranter.
I sidste uge døde flere end 100 mennesker i meget voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter i Kiev.
Demonstrationerne endte med, at parlamentet afsatte Ukraines præsident Viktor Janukovitj.
Nu lukker den nye regering i Ukraine den specialstyrke med betjente, der kæmpede mod demonstranterne i Kiev.
Betjente skulle stoppe demonstrationer
Styrken hedder Berkut, og demonstranter har sagt, at det var betjente herfra, der dræbte mange under kampene i Kiev.
Man mener, at Berkut havde mellem 4000 og 5000 betjente. Deres opgave var blandt andet, at sætte en stoppe for demonstrationer i sidste uge.
Det er stadig usikkert, hvor Viktor Janukovitj er henne. Han har været på flugt siden weekenden, og den nye regering vil have ham anholdt.
Regeringen mener, at den tidligere præsident er ansvarlig for drabene på mange demonstranter.
/ritzau/AFP