FN's generalsekretær siger, at palæstinenserne kan komme med i den internationale straffedomstol til april.
Palæstinenserne vil gerne med i Den Internationale Straffedomstol, fordi de vil bruge domstolen til at få dømt israelere for drab på palæstinensere.
Nu ser det ud til, at de får deres ønske opfyldt.
FN's generalsekretær siger, at palæstinenserne vil kunne slutte sig til domstolen til april.
Den Internationale Straffedomstol behandler sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Israelere skal dømmes for bomber
Palæstinenserne siger, at domstolen kan dømme israelere, der har dræbt palæstinensere i de palæstinensiske områder.
Israel besatte i 1967 de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza-striben og Østjerusalem.
I 2005 trak Israel sig tilbage fra Gaza-striben, men i sommer bombede israelsk militær igen Gaza.
De palæstinensiske myndigheder siger, at op imod 200 blev dræbt og 10.000 såret i kampene.
Israel er vred
Israel er vred over, at palæstinenserne vil med i Den Internationale Straffedomstol.
For at straffe palæstinenserne er Israel holdt op med at betale en skat til det palæstinensiske selvstyre.
Hvis selvstyret ikke får pengene fra Israel, bliver det svært for selvstyret at betale løn til sine mange offentligt ansatte.
/ritzau/