Soldater kæmper for at befri byen Mosul i Irak fra terrorgruppen Islamisk Stat.
Derfor er der uro i Mosul, og mange beboere er flygtet fra byen og har kun pakket de mest nødvendige ejendele.
Nu er de flygtninge og bor i en flygtningelejr uden for Mosul.
Balje og bold er vigtige for flygtningene
Puk Damsgård er DR's korrespondent i Mellemøsten.
Hun har besøgt flygtningelejren og spurgt flygtningene, hvad der er deres mest betydningsfulde ejendel.
På billederne nedenunder kan du høre flygtningenes historie og se deres ejendele.
Perler
Manal, 5 år - Jeg tror ikke, vi tog noget med. Vi skulle flygte om natten, hvor vi skulle gå rigtig langt. Men jeg tog min halskæde på, som min kusine Beyda har lavet. Den er lavet af perler - det er noget man gør i landsbyen, hvor vi boede. Nu har jeg den altid på, og jeg kan godt lide den, fordi mit navn står skrevet med perler.
Balje
Hanoof, 35 år, mor til Ibtihal på 3 år - Vi flygtede med det allervigtigste: Vores børn. Vi havde intet andet med. Undtagen baljen, som vi bar nogle vanddunke i. Nu er den blevet det vigtigste i vores hverdag, for der er ikke noget bedre end at give børnene et koldt bad i 45 graders varme. Ibtihal sidder også i den og plasker, mens jeg lægger tøj i blød. Så kan den være hele familiens midtpunkt i lang tid.
Bold
Sahar, 26 år, mor til Abdul Karim på 3 år - Der er intet for børnene at lege med, og jeg nåede ikke at pakke legetøj. De leger med sten og grus uden for teltet og ellers sidder de bare her. Der er intet at foretage sig. Abdul Karim er dog særligt vild med den orange bold, som vi har fundet uden for teltet, og som han leger med hver dag, og han kan blive helt hysterisk, hvis de andre børn leger med den.
Puder
Ammar Mohammad, 62 år - Puderne. Jeg er så glad for, at vi fik dem med. De er nok en 30-40 år gamle, men vi har ombetrukket dem med dette pæne, røde stof. Vi var heldige at kunne flygte i bil, så vi har nogle tæpper og lidt tøj med. Men puderne betyder, at jeg ikke skal ligge med hovedet på den hårde jord. Som du kan se, er gulvet i teltet ikke noget gulv, men bare grus og sten. Hvordan sover du? Du sover vel også med pude under hovedet, så du kan nok forstå hvilken velsignelse, de puder er.
Familiefoto
Noora, 53 år - I en taske gemmer jeg alle de her billeder. Jeg turde ikke efterlade dem. Jeg har hørt, at nogle graver deres ting ned, så IS ikke finder dem, hvis de skulle komme til ens hus. Men det ville jeg ikke. Der er billeder fra min datters bryllup, min mand, alle mine børn. Jeg kigger på dem hver eneste dag. Jeg har kun minderne tilbage, så de betyder meget.
Ildfad
Søstrene Roada, 17 år (med det gule tørklæde) og Abeer, 23 år - Vi kunne ikke have så meget med os. Men vi flygtede med to madrasser og vores fad til at bage brød på. Vi anede ikke, hvor vi ville ende, og nu er vi rigtigt glade for, at vi netop tog det med. Hver dag bager vi frisk brød, som vi spiser til frokost. Vi har tændt ild nedenunder, så vi kan bage brødene. Vi samler lidt forskelligt, der kan brænde, og det er blandt andet fårelort, som brænder godt.
Mobiltelefon
Mohammad, 22 år - Alle mine venner er spredt i lejre rundt omkring, fordi vi alle er flygtet. Der er mobilnet her, så jeg bruger telefonen til at holde kontakten med dem via WhatsApp og Facebook. Jeg elsker teknologien og drømmer om at blive it-ingeniør. Derudover kigger jeg ofte på et billede af min bror, der flyder i Tigris-floden. Kort tid efter jeg tog billedet, druknede han. Vi var på flugt, og mens vi ventede på at komme videre, hoppede han i floden, fordi det var så varmt. Men han har aldrig lært at svømme, og så tog strømmen ham.
Ventilator
Hawassan, 22 år, mor til Miraj på 4 år - Vi kunne intet tage med, for vi flygtede til fods. Vi er fået en ventilator, og når der ellers er strøm, så er den det vigtigste, vi har i teltet udover mad. Der er kun strøm nogle timer om aftenen. Jeg ville ønske, vi havde strøm om dagen, hvor heden er værst. Så stiller vi ventilatoren i midten af rummet og sidder tæt på den. Selvom den bare blæser ud i den varme luft, føles det bedre, når den er tændt.
Kuglepen
Ahmad Taha, 40 år - Jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg fik indskydelsen, men jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte tage en kuglepen med, da vi skulle afsted. Ruten var lang, og jeg forestillede mig, at det ville være godt at have en kuglepen, hvis vi skulle udfylde papirer og dokumenter forskellige steder. Nu går jeg altid med den i venstre brystlomme. Jeg har haft kuglepennen i tre år, den skriver godt. Jeg kan godt lide at skrive i hånden.