Hongkong er en kinesisk storby, hvor der bor cirka 7,4 millioner mennesker. Selvom Hongkong er en del af Kina, har byen selvstyre og eget retssystem.
Mange tusinde mennesker har i en uge demonstreret mod et forslag til en ny udleveringslov med Kina.
Udleveringsloven betyder, at de syv millioner borgere i Hongkong kunne blive udleveret til retsforfølgelse i Kina.
Demonstranter vil have regeringen til at gå af
Carrie Lam er regeringschef i Hongkong. Hun sagde lørdag, at man nu vil udskyde lovforslaget på ubestemt tid.
Men søndag fortsætter demonstrationerne. Angiveligt stopper de først, når loven bliver helt droppet.
Demonstranterne ønsker også, at regeringen træder tilbage. Ifølge nyhedsbureauet AP råber de ”træk jer” og ”træd tilbage” rettet mod Hongkongs regering.
Aktivister opfordrer til generalstrejke
Demonstrationerne i Hongkong er de største i mange år, og op mod 100 mennesker er blevet såret. Politiet har blandt brugt tåregas og gummikugler mod demonstranterne.
Aktivister har opfordret til generalstrejke fra i morgen.
Og flere fagforeninger, lærer-organisationer og andre grupper har sagt, at de vil deltage i generalstrejken. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Øverst kan du se en video fra demonstrationerne.