BILLEDER: 400.000 irakere er fanget i Mosul

Styrker fra Irak og blandt andet Danmark kæmper for at befri byen Mosul fra terrorgruppen Islamisk Stat. Men 400.000 irakere er stadig fanget i byen, siger FN.

  • Hver dag bliver irakere såret i kampe. Her bliver en såret kørt til et telt med læger. (Foto: © SUHAIB SALEM, Scanpix)
  • En iraker er i chok, efter at Islamisk Stat har skudt mod hans lille butik. (Foto: © AHMAD AL-RUBAYE, Scanpix)
  • Irakiske familier flygter, hvis de kan. Men Islamisk Stat har snigskytter på tagene og skyder med granater. Henved 400.000 irakere kan ikke komme ud af byen, siger FN. (Foto: © Ahmad gharabli, Scanpix)
  • En irakisk pige græder, fordi hendes far er blevet dræbt. (Foto: © AHMAD AL-RUBAYE, Scanpix)
  • En irakisk soldat prøver at trøste en stor dreng i Mosul. FN siger, at mange af indbyggerne er paniske på grund af Islamisk Stat. (Foto: © AHMAD AL-RUBAYE, Scanpix)
1 / 5

Styrker fra Irak og en lang række lande som Danmark har i flere måneder kæmpet for at befri byen Mosul.

Men terrorgruppen Islamisk Stat har stadig kontrol med den del af byen, hvor der bor flest mennesker.

FN mener, at 400.000 irakere er fanget i byen.

De er bange for bomber

FN siger, at de irakere, der er tilbage i Mosul, er meget bange.

De mangler mad og lever i frygt for bomber.

Islamisk Stat tog kontrol med Mosul for tre år siden.

/ritzau/Reuters