Mange af de skydevåben, som findes i USA, er ejet af ganske få personer.
Faktisk ejer tre procent af USA’s befolkning halvdelen af alle private skydevåben i USA.
Det viser en undersøgelse fra universiteterne Harvard og Northeastern.
Flere amerikanere ejer ikke et våben
Antallet af håndvåben er steget med 71 procent fra 1994 til 2015. Og antallet af alle skydevåben er steget med 38 procent i samme periode.
Men faktisk er der nu færre amerikanere, som ejer et skydevåben.
42 procent af alle amerikanske mænd ejede mindst ét skydevåben i 1994. I 2015 var tallet faldet til 32 procent.
En ’super-ejer’ har i gennemsnit 17 våben
Hvis man ejer mange skydevåben i USA, kan man kaldes for en ’super-ejer’.
En ’super-ejer’ har i gennemsnit 17 skydevåben.
Stephen Paddock, som søndag dræbte 59 mennesker i Las Vegas, ejede i alt 42 skydevåben. Inden for de seneste år havde han købt 33 skydevåben.
100.000 personer bliver ramt af skud hvert år
- •
Andelen af drab begået med skydevåben var sidste år det højeste nogensinde - 73 procent af alle drab i USA begås med et skydevåben.
- •
Cirka 100.000 amerikanere bliver hvert år ramt af skud.
- •
Det koster årligt 2,8 milliarder dollars at behandle skudofre.
- •
Hvis man medregner flere faktorer som tabt arbejdskraft kan tallet være 45 milliarder dollars årligt. Det skriver The Guardian.