5. februar:
Oppositionen har indkaldt til den første demonstration mod præsident Bashar al-Assad. Han overtog magten i Syrien efter sin far, Hafez Assad, der døde i år 2000. Demonstranterne protesterer mod fattigdom, undertrykkelse og korruption.
18. marts:
Fire demonstranter bliver dræbt og flere hundrede såret, da Assads sikkerheds-styrker skyder mod en demonstration i Deraa, 100 kilometer syd for hovedstaden Damaskus.
20. marts:
Der er voldsomme demonstrationer i byen Deraa efter drabene to dage før. En af de dræbte er en 11-årig dreng. Han er død af at indånde politiets tåregas. Regerings-partiets hovedkvarter i byen bliver brændt ned. Demonstrationerne breder sig i dagene efter til hovedstaden Damaskus og andre byer.
24. marts:
Assad lover demokratiske reformer.
29. marts:
Regeringen træder tilbage. Assad udpeger den fratrådte premierminister til at lede en midlertidig overgangs-regering.
30. marts:
Præsident Assad holder sin første tale til nationen, efter demonstrationerne startede. Folk venter, at Assad vil ophæve den undtagelses-tilstand, der blev indført i 1963. Blandt andet et forbud mod demonstrationer. Men det gør han ikke. Nye demonstrationer bryder ud.
1. april:
Præsident Assad nedsætter en gruppe, der skal komme med forslag til reformer.
19. april:
Syriens regering vedtager en lov, der ophæver undtagelses-tilstanden i landet. Den har varet i 48 år. Den nye lov kommer efter nogle uger med store demonstrationer, hvor flere er blevet dræbt. Men demonstrationerne mod præsident Bashar al-Assad fortsætter.
29. april:
EU-landene vedtager at indføre sanktioner mod Syriens regering. Syriske ledere får forbud mod at rejse ind i et EU-land, og syriske værdier i EU skal indefryses. EU-landene vil også forbyde salg af våben til Syrien. Det skal presse Syriens nye regering til at stoppe angrebene på de syriske demonstranter.
5. maj:
Hundredvis af soldater stormer en forstad til hovedstaden Damaskus. De trænger ind i huse og anholder folk. Forstaden Saqba er et af de steder, hvor demonstranterne står stærkt. De seneste dage har præsident Assads styrker slået hårdt ned i de byer, der har ført an i protesterne mod styret.
11. juni:
Op mod 5.000 syrere er flygtet over grænsen til nabolandet Tyrkiet. Tyrkisk Røde Kors har oprettet teltlejre ved grænsen. Nogle af flygtningene er blevet såret under kampene mellem oprørere og den syriske regerings styrker.
23. august:
Styret slår fortsat hårdt ned på demonstranter. Nu nedsætter FN en kommission, der skal undersøge, om Syriens regime har begået forbrydelser mod menneskeheden.
2. september:
EU-landene beslutter at skærpe sanktionerne mod Syrien. De vedtager blandt andet et forbud mod handel med og transport af syrisk olie.
30. oktober:
Syriens præsident Bashar al-Assad advarer andre lande mod at blande sig i opgøret mellem præsidenten og demonstranterne. Det siger han i et interview med den britiske avis The Sunday Times. Både EU og Den Arabiske Luiga har krævet, at Syriens styre stopper volden mod demonstranterne. FN vurderer, at over 3.000 civile er blevet dræbt, siden oprøret startede i foråret.
1. november 2011
Syrien og den Arabiske Liga bliver enige om en plan for, hvordan volden i Syrien kan stoppes.
Samtidig siger en rapport fra FN, at urolighederne i landet måske har kostet mere end 3000 menneskeliv siden marts.
Den Arabiske Liga er en organisation, der skal sikre samarbejde mellem de arabiske lande.
16. november 2011
Den Frie Syriske Hær udfører sit første større angreb mod en af efterretnings-tjenestens bygninger i hovedstaden Damaskus.
Den Frie Syriske Hær består af tidligere soldater, der gør oprør mod Præsident Assad.
December 2011
Observatører fra Den Arabiske Liga bliver sendt til Syrien. De skal finde ud af, om den aftalte fredsplan bliver overholdt.
Oprørerne kritiserer observatørerne for ikke at tage opgaven seriøst. Angrebene på befolkningen tager til mens observatørerne er i landet.